Artikelbeskrivelse

Hvad kirken også kan være

Af Pernille Kjeldtoft Hansen
30-årige Camilla Riis fra Bov blev den 1. september 2014 ansat som Kirke- og Kulturmedarbejder i Bov Sogn og allerede da hun første gang så stillingsopslaget blev hun klar over, at jobbet var præcist, hvad hun håbede på at lave resten af sit liv.
Nu mere end ét år senere er hun af samme indstilling.
At fortælle kirkens historie er noget hun virkelig holder af, og de mange forskellige opgaver, man får stillet som Kirke- og Kulturmedarbejder i sit hjemsogn, gør hverdagen utrolig spændende.
For Camilla Riis er selve essensen af sit arbejde dét, at have kontakt til mennesker og at kunne hjælpe til dér, hvor det nogle gange kniber.
Ved eksempelvis at arrangere og afholde rockkoncerter for et yngre publikum, er hun med til at samle penge ind til sognets julehjælps-program, men hun er samtidigt også med til at fortælle historien om, at kirken er et sted, hvor der sker mange forskellige ting, og hvor man ikke kun kan komme, når man får en invitation dertil. Selv holder Camilla Riis nemlig meget af, at komme i kirken, og hun kan mærke, at de mennesker hun omgiver sig med, er mennesker, der har hjertet på det rette sted.
Fællesskab, religion og respekt
Dét er lige netop den historie, som Camilla Riis gerne vil fortælle sognets beboere, og igennem spagettigudstjenester for børnefamilier, babysalmesang for den yngste generation, undervisning af minikonfirmander, opslag på internetmediet Facebook og igennem sine opgaver som kirketjener viser hun et billede af, at kirken er andet end højmessen om søndagen.
Kirken er nemlig også et samlingspunkt og et fællesskab, hvor man er gode ved hinanden, hvor kristendommen spiller en central rolle og hvor man også er med på den nye tids noder.
At fange alles opmærksomhed er dog ikke vigtigheden i hendes arbejde, men nærmere at de mennesker, som faktisk engagerer sig og prøver at deltage i de mange forskellige arrangementer, får noget med, når de går derfra.
Brancheskift betød livsstilsskift
Det lå egentlig ikke umiddelbart i kortene, at Camilla Riis i en ung alder skulle finde sit drømmejob i Bov Sogn.
Faktisk er hun uddannet speditør i hjembyen Padborg og har brugt 10 år af sit liv i den noget anderledes branche, som hurtigt viste sig at være unaturlig og en smule fremmed for hende.
I gennem sit job som Kirke- og Kulturmedarbejder opnåede hun den direkte konktakt til mennesker, som hun før havde efterspurgt, men hun opnåede også noget mere personligt.
Camilla Riis fik nemlig selv øjnene op for, hvad kirken som institution har at byde på, og hun besluttede sig hurtigt for at invitere både sin mand Morten og sine 2 sønner Gustav og Oscar på 2 og 5 år ind i den nye verden.
Fra deres hjem i Bov kan familien høre kirkeklokkerne ringe, og selvom de ikke selv kommer i kirken hver søndag, føler Camilla Riis tryghed i at vide, at kirken er lige nede af vejen.
Karriereskiftet har også betydet en anden ændring i tilværelsen for den engagerede kvinde, for hun er nemlig gået i gang med at videreuddanne sig, og det betyder mere tid på skolebænken. I øjeblikket er hun i gang med en 4 ugers uddannelse som Kirke- og Kulturmedarbejder, som giver hende nogle redskaber, som hun ikke har med fra sit tidligere job, og til næste sommer starter hun med at læse kristendom på læreseminariet.
Dermed bliver hun yderligere engageret i, får større forståelse for og bliver bedre i stand til at udføre sit job i Bov Sogn, og det glæder både hende og manden Morten. De har nemlig begge to forståelse for, at man skal lave lige præcis det, som man godt kan lide. 