Penge til blomster­udsmykning

Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst har bevilget 170.000 kr. til blomsterudsmykning i Sønderborg, Gråsten og Nordborg.

“Det sender et vigtigt signal til de tre byer, at der følger handling med, når vi taler om vigtigheden af at få flere turister. Det er med til at skabe bedre vilkår for vores lokale handelsliv”, siger Ingrid Johannsen (V), der er medlem af Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst.

Sønderborg Handel får 100.000 kroner til blomsterudsmykning, mens Gråsten og Nordborg får hver 35.000 kroner

“Det giver god mening, at tiltag i de tre byer bliver tilgodeset i forhold til at skabe gode rammer for både borgere og turister”, siger Ingrid Johannsen.

Med lidt snilde vil det lykkes de kommunalt ansatte med grønne fingre at få udsmykket Gråsten med en passende blomsterpragt, når graastenerne tirsdag 9. juli for første gang modtager Kong Frederik og Dronning Mary som regentpar på ferie i slotsbyen. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 20. juni 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.