Traditionen tro blev årsdagen for Danmarks besættelse 9. april 1940 markeret ved mindestenen ved jernbaneviadukten i Padborg.

Der blev lagt kranse og buketter af Toldstyrelsen på vegne af Skatte­ministeriet, Aabenraa Kommune, Dansk Told & Skatteforbund, Grænse­gendarmerne og Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne.

Markeringen skete i erindring om, at Grænse­gendarmerne omkring 04-tiden den 9. april 1940 havde fået ordre til at trække sig tilbage fra grænsen til poster i baglandet. 

Kun få nøgleposter på selve grænselinjen forblev bevogtet. 

På vej til samling i baglandet befandt gendarmerne A.S. Albertsen, J.P. Birk og A.A. Hansen sig tilfældigt ved jernbaneviadukten i Pad­borg. Dagen før havde Grænse­gendarmeriet fået ordre til, at der ikke måtte bruges våben, hvis tyske tropper overskred grænsen. Mens de tre gendarmer befandt sig ved viadukten, kom der tre civilklædte personer til syne på den anden side af viadukten. Helt rutinemæssigt råbte gendarmerne dem an og spurgte, hvor de skulle hen. 

“Til banegården” lød svaret på tysk, og da gendarmerne gik tættere på, blev de ramt af pistolkugler fra de tre civilklædte personer.

Birk blev dræbt på stedet. Albertsen og Hansen blev dødeligt såret. Begge blev først tilset af en læge og senere kørt i ambulance til Statshospitalet i Sønderborg, hvor de straks kom på operationsbordet, men deres liv stod ikke til at redde. Hansen nåede at afgive forklaring om, hvad der var sket, og derfor kender vi i dag de nærmere omstændigheder.

De tre civilklædte personer ved viadukten var en del af en mindre tysk specialstyrke, der dagen før besættelsen var gået over grænsen for at sikre, at vigtig infrastruktur som veje, jernbaner og broer ikke blev sprængt af de danske styrker. En sprængning af infrastrukturen ville have medført en kritisk forsinkelse af de tyske besættelsestroppers fremmarch mod Nord­jylland og videre til Norge. Specialstyrken tilhørte det hemmelige Regiment Branden­burg stationeret nord for Berlin.

Antagelsen er, at da tyskerne så de tre gendarmer ved viadukten, troede de, at gendarmerne var ved at forberede en sprængning af viadukten, og de handlede derefter, da de var blevet set af gendarmerne. Antagelsen må også være, at Grænse­gendarmeriet ikke var forberedt på, at der kunne operere civilklædte tyske specialstyrker på dansk grund, selv om ingen i begyndelsen af april 1940 kunne være i tvivl om, at en tysk grænseoverskridelse var nært forestående.

De tre gendarmers tilfældige tilstedeværelse ved viadukten blev fatalt. Da specialstyrken ikke var iklædt uniformer, var nedskydningen af gendarmerne en klar overtrædelse af folkeretten. Tyskerne havde selvfølgelig ingen interesse i en nærmere undersøgelse af hændelsen, og på tragisk vis blev de tre gendarmer de første danske faldne den 9. april 1940.

De tre faldne

Albert Sørensen Albertsen, Grænse­over­gendarm af 1. grad. Født den 15. december 1894 i Bække, Lindknud Sogn. Ansat som gendarm den 21. februar 1919 med station i Kalvslund nord for “Kongeå­grænsen”. Ved grænseflytningen i 1920 blev han den 5. maj 1920 flyttet til Rens som ordonans. Fra den 1. marts 1925 tjenestegørende i Pad­borg. Skudt af tyske gerningsmænd den 9. april 1940. Be­gravet den 16. april 1940 på Bov Kirkegård.

Johannes Petersen Birk, Grænseover­gendarm af 1. grad. Født den 30. juni 1897 i Brend­øre,Taps Sogn. Ansat som gendarm den 21. februar 1919 med station i Frederiks­høj. Ved grænseflytningen i 1920 blev han den 5. maj forflyttet til Sønder­hav, senere til Rens den  1. oktober 1921 og sluttelig til Pad­borg den 15. maj 1926. Skudt af tyske gerningsmænd den 9. april 1940. Begravet den 13. april 1940 på Taps Kirkegård.

Anders Andersen Hansen, Grænse­overgendarm af 1. grad. Født den 11. januar 1900 i Brørup. Ansat som gendarm den 16. januar 1922 med station i Frøslev. Skudt af tyske gerningsmænd den 9. april 1940. Be­gravet den 16. april 1940 på Bov Kirkegård.

Alle tre var født nord for “Kongeågrænsen” og havde oplevet genforeningen i 1920. Da Grænse­gendarmeriet den 5. maj 1920 rykkede til den nye sydgrænse var Albertsen og Birk med i triumftoget ned gennem Sønder­jylland. Overalt blev gendarmerne modtaget af jublende sønderjyder. ■