Sædvanen tro blev der lagt kranse og blomster i Gendarmhaven i Padborg

Den 9. april 1940 kl. 4.15 begyndte det tyske angreb, som i løbet af få timer første til Danmarks besættelse.

Allerede et kvarter tidligere havde det tyske overfald på Danmark krævet sine første ofre.

Tre medlemmer af Grænse­gen­dar­meriet blev ca. kl. 4 skudt ned af civilklædte personer ved viadukten under jernbane i Padborg.

Sædvanen tro blev de faldne gendarmer mindet ved mindehøjtidelighed i Gendarmhaven.

Der blev lagt kranse og buketter af Told­styrelsen på vegne af Skatte­ministeriet, Aabenraa Kommune, Dansk Told & Skatte­forbund, Grænse­gendarmerne og Historisk For­ening for Bov og Holbøl Sogne.

Hændelsen tidlig morgen 9. april 1940

Overgendarm J.P. Birk var kort før klokken 4.00 i bil på vej til afsnitskontoret i Bov, der var samlingssted for grænsebevogtningens afsnit 2 (Krusaa). 

Ved jernbaneviadukten i Padborg møder han kollegaerne A. S. Albertsen og A. A. Hansen, der var ved at forlade deres poster og ligeledes begive sig på vej til samlingsstedet. Birk standser for at tage dem med, men i samme øjeblik dukker tre civilklædte personer op på den anden side af vejen under viadukten. Gendarmerne råber de tre personer an og spørger om, hvor de skal hen. “Til banegården” lyder svaret på tysk, og da gendarmerne går nærmere for at undersøge, hvem personerne var, bliver de ramt af pistolskud affyret af de civilklædte personer.

Birk er dræbt på stedet. Albertsen og Hansen er dødeligt såret. Begge bliver først tilset af doktor Lorenzen og senere kørt i ambulance til Statshospitalet i Sønder­borg, hvor de straks kommer på operationsbordet, men deres liv står ikke til at redde. Hansen når at afgive forklaring om, hvad der var sket, og derfor kender vi i dag de nærmere omstændigheder.

De civilklædte personer var fra en mindre tysk specialstyrke, der før besættelsen var gået over grænsen for at sikre, at vigtig infrastruktur som veje, jernbaner og broer ikke blev sprængt af de danske styrker. Anta­gelsen er, at da tyskerne så de tre gendarmer ved viadukten, troede de, at gendarmerne var ved at forberede en sprængning, og de handlede derfor. Anta­gelsen må også være, at Grænse­gen­darmeriet ikke var forberedt på, at der kunne operere civilklædte tyske specialstyrker på dansk grund, selv om ingen i begyndelse af april 1940 kunne være i tvivl om, at en tysk grænseoverskridelse var nært forestående.

De tre gendarmers tilfældige tilstedeværelse ved viadukten på vej til samling i Bov blev skæbnesvangert for dem. Da de tyske specialstyrker opererede i civilt tøj, var nedskydningen af gendarmerne en klar overtrædelse af folkeretten. Tyskerne havde selvfølgelig ingen interesse i en nærmere undersøgelse af hændelsen. På tragisk vis blev de tre gendarmer de første danske faldne den 9. april 1940.

De tre faldne

Albert Sørensen Albertsen, Grænse­overgendarm af 1. grad. Født den 15. december 1894 i Bække, Lind­knud Sogn. An­sat som gendarm i Kalvs­lund den 21. februar 1919. Tjeneste­gørende i Rens og Pad­borg siden 5. maj 1920. Skudt af tyske gerningsmænd den 9. april 1940. Be­gravet på kirkegården i Bov.

Johannes Petersen Birk, Grænse­overgendarm af 1. grad. Født den 30. juni 1897 i Taps Sogn. An­sat som gendarm den 21. februar 1919. Tjeneste­gørende i Rens og Pad­borg siden 5. maj 1920. Skudt af tyske gerningsmænd den 9. april 1940. Be­gravet på kirkegården i Taps.

Anders Andersen Hansen, Grænse­overgendarm af grad. Født den 11. januar 1900 i Brørup. Ansat som gendarm i Frøs­lev den 16. januar 1922. Skudt af tyske gerningsmænd den 9. april 1940. Be­gravet på kirkegården i Bov.

Alle tre var født nord for Kongeågrænsen og havde oplevet Gen­foreningen i 1920. Grænse­forskydningen til den nuværende sydgrænse fik også betydning for deres karriereforløb i Grænse­­gen­darmeriet, hvor Albertsen og Birk blev forflyttet til sydgrænsen 5. maj 1920. Hansen blev ansat i gendarmeriet i 1922, hvor Grænse­gendarmeriet var ved at etablere sig ved den nye grænse.

Da gendarmeriet 5. maj 1920 blev forskudt fra Kongeå­grænsen til den nye sydgrænse blev det et sandt triumftog ned gennem Sønder­jylland, hvor gendarmerne overalt blev modtaget af jublende sønderjyder. Dette triumftog var både Albertsen og Birk en del af. ■