
Janne Jensen afløser Christian Svane Christiansen som præsident i Sønderborg Rotary Klub.
Sygeplejerske bliver præsident
Sygeplejerske Janne Jensen, der er fællestillidsrepræsentant på Sygehus Sønderjylland, er udpeget som ny præsident i Sønderborgs ældste Rotary klub, grundlagt i april 1937.
50-årige Janne Jensen, der bor på Broagerland, blev optaget i Rotary i 2019.
På posten som præsident afløser hun statsaut. revisor Christian Svane Christiansen, der har beklædt posten det seneste år.
Kendetegnende for Rotary er, at alle tillidshverv er af et års varighed. Klubben i Sønderborg har knap 50 medlemmer og mødes hver torsdag til møde på Hotel Sønderborg Strand. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 17. juli 2024
Skrevet af
Fotos af
Lunn Foto
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.