Indlæser Begivenheder

Kom med på en spændende tur til vadehavsøen Føhr, hvor vi skal besøge “Museum Kunst der Westküste” i Alkersum.

 Vi kører over grænsen og videre til havnebyen Dageböll på den sydslesvigske vestkyst, hvor vi sejler ud gennem Vadehavet med de mange halliger til Wyk på Føhr. Føhr blev kurø i 1819, og den danske konge Christian VIII holdt ferie på øen i årene 1842-47. I Wyk vandrer vi en tur rundt i den charmerende by og ser den berømte strandpromenade. Herfra fortsætter vi i bus til en kro, hvor vi spiser middag. Derefter kører vi til “Museum Kunst der Westküste” i Alkersum – et kunstmuseum, som Dronning Margrethe indviede i 2009. 

Turen fortsætter videre til den idylliske Nieblum, hvor vi ser den store Friserdom, der er den største kirke mellem Kongeåen og Ejderen. Vi ser også den vestlige side af øen og kører derefter tilbage til Wyk, hvor der bliver mulighed for at se byen på egen hånd.

Hjemkomst ved 20-tiden.

 Prisen inkluderer bus, rundstykke og kaffe, færge, guide, middag, entré til museet og rundfart på øen. 

Opsamlingssteder

Alsion, Sønderborg kl. 7.00

Nybøl Kirke kl. 7.15

Broager Kirke kl. 7.20

Elektrikeren Egernsund kl. 7.25

Ahlmannsparken, Gråsten kl. 7.30

Bageren Rinkenæs kl. 7.40

Annies Kiosk, Sønderhav kl. 7.45

Bindzus, Kollund kl. 7.50

Kruså Bankocenter kl. 7.55

Bov Kirke kl. 8.00

Circle K, Padborg kl. 8.05

Del dette på din fortrukne platform