Skoleleder Heidi E. Nørgaard skal nu udfylde “de store sko” efter Mogens Hansen. Foto Ingrid Johannsen

Mogens Hansen stiftede første gang bekendtskab med folkeskolen i 1962. Dengang som elev.

I januar 1978 blev han ansat på Rinkenæs Skole. Senere blev han lærer på Gråsten Skole. Og 1. februar 1989 blev han viceskoleinspektør på Gråsten Skole. 1. september tager han hul på et nyt kapital af sit liv efter 41½ år som ansat i folkeskolen. Mogens Hansen er en fri fugl.

Arbejdet har rakt langt ind i hans liv og hans selvforståelse.

“Det har været gode år med mange rigtig gode oplevelser”, siger Mogens Hansen, som nu står på tærsklen til et nyt liv som pensionist.

“De senere år har administration desværre fyldt en større og større del af hverdagen. Og det mere en godt er. Der bliver lyttet for lidt til alle de mange dygtige lærere og ledere, der har sin dagligdag i den danske folkeskole”, mener 64-årige Mogens Hansen, som har en appel til politikerne.

“Det er både Danmark fra centralt hold, der har en større mistillid, men også kommunen, der ønsker, at vi skal dokumentere”, fastslår Mogens Hansen, der har overlevet fire skoleinspektører og et utal af undervisningsministre.

Største udfordring

“Jobbet er et helt andet, end da jeg begyndte. Dengang var det et ‘kald’. I starten underviste jeg halvdelen af tiden. Jeg er dog fortsat alle årene med at undervise, men timetallet er desværre blevet halveret”, fortæller Mogens Hansen, som har haft adskillige udfordringer i jobbet som viceskoleinspektør.

“Den største udfordring var for nogle år tilbage, hvor vi havde en gruppe elever, der desværre ikke havde respekt for de andre elever og lærerne. Ej heller for de fysiske ting på skolen, havde de respekt for. Sådan noget gør mig trist og ærgrer mig”, siger Mogens Hansen, som generelt mener, at børnene på Gråsten Skole er godt opdraget.

Verdens bedste job

Da Mogens Hansen begyndte som lærer, syntes han, at han havde verdens bedste job.

“De sidste par år har været mindre sjove. Der er for lidt tid til relationer. Relationer er noget man skaber, men hvis al tid bruges på dokumentation, så er det en trist drejning som lærer”, lyder det fra Mogens Hansen, som har haft travlt med den nye folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for lærerne.

Det har altid været et særkende for ham, at han havde tid til eleverne.

Han kan netop skabe relationer. Både til de mindre elever og til de store elever.

Som en gestus skrev en afgangsklasse: “Tak for at du gav dig tid til at være der for os”.

Ordene står som et klart udtryk for, hvad hans nærvær og ord kan. Både for elever, forældre og lærere.

Fremtiden

Når klokken ringer ud på Gråsten Skole fredag den 30. august, bliver det sidste gang for Mogens Hansen.

Gennem alle årene er han gået glad på arbejde. Skolen er godt kørende, men nu skal nye kræfter ind.

“Jeg har et ønske om at få mere tid med familien”, siger Mogens Hansen, der bor i et parcelhus i Stjerneparken sammen med sin kone Helle, der er ressourcepædagog ved Sønderborg Kommune.

Sammen har de to piger Signe på 37 år, der er cand. mag og ansat på Skive gymnasium og Ditte, der er 33 år og bor i Broager. Hun er veterinærsygeplejerske.

Døtrene er begge godt gift og har beriget de stolte bedsteforældre med 5 børnebørn – 4 drenge og 1 pige.

“Jo, det bliver nyt at gå på pension, men jeg tror, at nogle af de ting, jeg før lavede om aftenen som formand for Gråsten Boldklub eller som medlem af Gråsten Menighedsråd i fremtiden vil blive lavet om formiddagen”, siger Mogens Hansen, som glæder sig til, at der kommer mere tid i kalenderen. ■