Også danske SS-soldater var en del af Holocaust. På dette foto ses koncentrationslejrfanger indespærret i en trang og uhumsk jernbanegodsvogn på et ukendt tidpunkt under krigen. Ifølge kilder drejer det sig om kvinder, som forinden var blevet selekteret i Kz Ravensbrück og efterfølgende blev transporteret til den kombinerede Kz- og udryddelseslejr Auschwitz. Hvorvidt disse mennesker endte med at blive nogle af de mere end 1 million ofre i udryddelseslejren Auschwitz vides ikke. Den 27. januar 1945 befriede enheder fra den Røde Hær Auschwitz. I lejren fandt man blot omkring 7.000 efterladte, men endnu levende fanger, heraf var 200 børn.

I alt 3600 elever fra 98 skoler over hele landet deltog, da Frøslev­lejrens Museum den 27. januar markerede Auschwitz-dagen ved at sætte fokus på danske krigsforbrydere, som undgik straf. “Med krig i Europa, er det vigtigere end nogensinde at forhindre tidligere tiders grusomheder.”

I april 1945 deltog den danske SS-frivillige Hans Friedrich Petersen i en regulær krigsforbrydelse, hvor 20 jødiske børn og 28 voksne blev dræbt for at slette beviserne for de grusomme medicinske forsøg med tuberkulose, som børnene havde været udsat for i kz-lejren Neuen­gamme, der ligger tæt ved Ham­burg. Børnene og de voksne blev kørt til underlejren Bullenhuser Damm, hvor børnene blev bedøvet med morfin og derefter hængt. De voksne kz-fanger forsøgte at flygte, men blev skudt ned af Hans Friedrich Petersen og de øvrige SS-vagter. Hans Friedrich Petersen blev aldrig dømt for mordene.  

Hans Friedrich Petersens historie er en af de fortællinger, som Frøslev­lejren præsenterede på Auschwitz-dagen. Dagen er den internationale markering af Holocaust om det nazistiske folkedrab under 2. Verdens­krig og fokuserer også på andre af historiens tragiske folkedrab.

Museets markering henvendte sig til skoleelever i de ældste klasser og foregår for langt de flestes vedkommende over internettet.

Omkring 200 elever var fysisk til stede under markeringen i Frøslevlejren.

Fokus på dem, der slap for straf 

“Museet havde valgt at sætte særligt fokus på de danskere, der deltog i krigsforbrydelser uden at blive dømt ved en dansk domstol, fordi deres ugerninger uden for Dan­mark ikke blev efterforsket”, fortæller Gry Scavenius Bertelsen, der er museumsinspektør i Frøslevlejeren. 

“Frøslevlejren blev opført som en særlig lejr for tyskernes modstandere i Dan­mark, og husede mange danske modstandsfolk, som blev sendt videre til de andre tyske kz-lejre under nazismen. Det skete for 1625 fanger i Frøslev­lejren, hvoraf mange mistede livet. Efter krigen blev mange af de danske SS-frivillige også interneret i lejren, som skiftede navn til Faarhus­lejren efter befrielsen. De blev typisk dømt for at være gået i fremmed krigstjeneste, eller for forbrydelser begået i Dan­mark under besættelsen, men ikke for at have deltaget i de krigsforbrydelser, som foregik udenfor landets grænser. Det er den del af historien vi gerne vil fremhæve, fordi der har været alt for lidt fokus på danskernes medvirken til krigsforbrydelser,” siger Gry Scavenius Bertelsen.  

Historikere har indtil nu fundet 99 danske SS-frivillige, som deltog i Holocaust som vagter ved kz- og udryddelseslejre eller på andre måder medvirkede ved forbrydelserne. ■