Per Beierholm overrækker Orla Skovlund Hansen donation til nyt mad-telt.

Stafet for Livet får 10.000 til telt

Formand for Stafet for Livet i Gråsten, Orla Skovlund Hansen, blev synligt overrasket, da han forleden åbnede døren.

Udenfor stod Per Beierholm fra Lions i Sønderborg, som overrakte ham en donation på 10.000 kr. til indkøb af et nyt mad-telt.

Efter at Stafet For Livet nedlagde sig selv i Sønderborg i 2019, tog Orla Skovlund Hansen i 2021 initiativ til at starte en ny Stafet For Livet i Gråsten.

“Vi fik samlet en ny gruppe af frivillige som med stor succes fik gennemført den første Stafet For Livet i Gråsten i 2022 med 150 deltagere”, fortæller Orla Skovlund Hansen.

Løbet gav et overskud til Kræftens Bekæmpelse, på ca. 50.000.

Planlægningen af Stafet For Livet 2023 i Gråsten er allerede godt i gang og bliver afholdt den 9. september på Ringriderpladsen i Gråsten.

“Efter de tilbagemeldinger vi fik sidste år, forventer at nå et deltagertal på mindst 300 personer”, siger Orla Skovlund Hansen. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.