Formand for Gråsten Forum, Jakob Petersen, omtalte behovet for en ekstra hal.

Gråsten Forum er parat til nye opgaver

Gråsten Forum er parat til at sætte sig i spidsen for nye tiltag til gavn for Gråsten og omegn.

“Samarbejde er vigtig for os, så vi kan løfte i flok. Vi vil gerne det hele og mere til, men må også sande, at vi ikke kan løfte opgaverne alene”, sagde formanden Jakob Petersen på foreningens generalforsamling, som blev holdt i Ahlmannsparken.

“Det er vigtigt, alle deltager med input og ideer, men også samtidig er villige til at give en hånd med, hvor mulighederne byder sig”, sagde Jakob Petersen.

Gråsten Forum arbejder stadig med en 2. etape i Ahlmannsparken.

Der har været holdt et møde med foreninger, Gråsten Skole og daginstitutioner for at klarlægge behovet for en ekstra hal.

I løbet af foråret bliver der udfærdiget et projektmateriale for det videre forløb. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.