Grønne net ligger udrullet på skovbunden mellem høje bøgetræer i efterårsskov

Naturstyrelsens medarbejdere indsamler bøgefrø i Gråstenskovene, hvor fremtidens træer begynder deres liv. Foto: Naturstyrelsen

Gråstenskovene gemmer på fremtidens bøgetræer

Naturstyrelsen er i fuld gang med at sikre fremtidens bøgetræer i Gråstenskovene. Her indsamles frø fra den særlige Gråsten-bøg, som er en officielt kåret frøkilde med gode genetiske egenskaber.

Skovarbejderne lægger store net ud under de udvalgte bøgetræer. Nettene kan være op til 100 meter lange og fire meter brede. Når efterårsvinden får bogene til at falde, samles frøene i nettene. Herefter rystes de sammen og sorteres i en særlig tromle, der fjerner blade, kviste og frøkapsler.

Erling Plath, der gennem mange år har arbejdet i Naturstyrelsen, leder indsamlingen. “Vi lader naturen hjælpe os. Når frøene er faldet, samler vi dem sammen og sender dem videre til planteskolen,” fortæller han.

Årets høst har været under middel, men alligevel forventes mellem 2.000 og 2.500 kilo frø. Kun omkring 20 procent bliver til nye bøgetræer. Resten spirer ikke eller går til. Naturstyrelsen indsamler frø fra omkring 200 udvalgte bevoksninger over hele Danmark. ■

Net på skovbunden dækket af brune blade mellem bøgetræer i grønne og gule efterårsfarver

Nettene lægges ud under de udvalgte bøgetræer. Foto: Naturstyrelsen

Se alle billederne

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 9. november 2026

Skrevet af

Jørgen Ørnskov

Fotos af

Naturstyrelsen

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.