blank

Fysioterapeut John Heesch har indgået et samarbejde med Sportsklinikken på Privathospitalet i Kollund.

Sportsklinik tilbyder personlig løbetest

Sportsklinikken på Privathospitalet i Kollund har for indgået aftale med fysioterapeut John Heesch. 

Han er en af få fysioterapeuter i Sønderjylland med eksamen fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi. 

“Privathospitalet i Kollund har et godt fagligt ry, og derfor henvendte jeg mig til ledelsen om et muligt samarbejde”, fortæller fysioterapeut John Heesch, der har stor personlig interesse i faget. 

Han har det uddannelsesmæssige højeste niveau indenfor idrætsfysioterapi kombineret med idrætsrelaterede kurser. 

“Jeg ser det som en god platform, da både læger og fysioterapeuter er tilknyttet Sportsklinikken med en god tværfaglig sammenkobling til følge”, fortæller John Heesch.

De seneste år har John Heesch beskæftiget sig intensivt med løberelaterede problemstillinger og det såkaldte “Return to Sport”. 

Problematikkerne kan udredes ved løbetests, som fremover kan udføres i Sportsklinikken på Privathospitalet.

“Der bliver lavet en grundig gennemgang uanset om det er en motionist eller en eliteløber, vi har med at gøre. Det kan enten være skadesforebyggende, udredning af en skade eller hvis man ønsker at øge ens performance. Efter testen, som optages på video, bliver der lavet en personlig analyse. Det er et vigtigt redskab for det videre forløb. Videoen sendes til løberen, og der lægges en plan med individuel rådgivning. Det bevirker, at løbeproblematikken bliver ordentligt gennemanalyseret. Herefter er det muligt at finde årsagen og klarlægge, hvornår man er klar til at starte op igen”, fortæller John Heesch, der også holder foredrag om emnet “Return to run”. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.