Sønderborg Kommune har opsagt aftalen med Rinkenæs frivillige brandværn om slukningsberedskab fra 1. oktober 2024, hvorefter værnet overgår til klimaberedskab.

Sønderborg Kommune har opsagt slukningsaftalen med Rinkenæs frivillige Brandværn pr. 1. oktober 2024. 

Brandværnet i Rinkenæs fortsætter sit virke som klimaberedskab og rykker ud ved højvande, oversvømmelse og hvis, der for eksempel er væltet et træ over vejen i en storm.

“Jeg er trist over, vi ophører med at være traditionelt frivilligt brandværn. Det er kedeligt, men på den anden side, er der ikke andet at gøre, hvis vi ikke kan indfri de udrykningstider, vi har. Vi skal være fire mand i bilen fem minutter efter udkald, og det er svært at indfri med få folk, hvoraf langt fra alle bor i Rinkenæs,” fortæller brandkaptajn Kim Hansen.

“Vi har svært ved at mønstre folk i dagtimerne. Brandslukning kræver meget, fordi du skal stå til rådighed i tilfælde af udkald,” fortæller 66-årige Kim Hansen, der kan mønstre ni personer.

Han afstod posten som brandkaptajn til Jonny Hansen efter 22 år i spidsen for Rinkenæs frivillige Brandværn. Da Jonny Hansen har trukket sig, har Kim Hansen indvilget i at overtage tjansen et par år, indtil forholdene omkring Rinkenæs Brandværn er faldet på plads.

“Det kræver 245-250 timers uddannelse at blive frivillig brandmand. Ikke alle har lyst til at skulle ind i 600 graders varme i et brændende hus. Klimaberedskabet fordrer væsentligt mindre uddannelse, og vi har et kvarter til at få udrykningsmandskabet i bilen. Det er nogle andre ting, man skal kunne, og det kan sagtens være attraktivt for de generationer, der skal befolke de frivillige brandværn og beredskaber i dag,” fortæller Kim Hansen, der først og fremmest vil sikre den 134 år gamle frivillige brandinstitution i Rinkenæs.

“Hvis der ikke er nogen brandstation, forsvinder jo også et vigtigt møde- og samlingssted i Rinkenæs,” siger brandkaptajnen, der ikke lægger skjul på, afskeden gør lidt ondt.

Brandmand i 42 år

Han har gennem årene været fast holdleder tilknyttet brandværnene i Gråsten og Egernsund, fordi han arbejdede i Gråsten. Det er mange frivillige brandværns dilemma, at brandfolkene ikke opholder sig i værnenes hjembyer i dagtimerne, fordi de arbejder andre steder.

“Man skal selvfølgelig ikke opretholde et brandværn for vores skyld. Borgere skal kunne have tillid til, vi er der, når de har brug for hjælp. Kan vi ikke indfri ønskerne, må der ske noget andet,” siger Kim Hansen, der er fra en tid, hvor man kom, når der var behov for ens indsats.

“I dag har folk så mange andre tilbud og ser det hele anderledes. Familerne er optaget og ophængte af mange gøremål. Idrætsforeninger og klubber har også svært ved at finde folk nok som ungdomstrænere og til bestyrelsesarbejdet. Det er det samme alle vegne,” konstaterer en brandkaptajn, der har været brandmand siden 1982 og tager en tørn mere, så længe der er behov for det, og så længe helbredet holder.

Har du spurgt derhjemme, om du måtte genindtræde som brandkaptajn?

“Familien er vant til, jeg påtager mig opgaver, når det er påkrævet. Det er også et afsavn for familien at være aktiv brandmand. Man må nogle gange afsted midt i aftensmaden og kan ikke deltage i fuldt omfang i familiefester og sammenkomster, hvis man er på vagt. Sådan har det altid været, og sådan vil det åbenbart blive ved med at være et stykke tid endnu,” lyder det fra en mand, der ved, hvad han taler om. ■

66-årige brandkaptajn Kim Hansen er trist over, det er slut med slukningsopgaver i Rinkenæs frivillige brandværn, men han tager de nye opgaver på sig.