Jubilæumsfest i Røde Kors blev et tilløbsstykke

Uden for butikken havde nørklegruppen en bod. Fra venstre ses bestyrelsesmedlem Pia Bind med barnebarnet Ada, bestyrelsesmedlem Gitte Kronborg og aktivitetsleder Karen Becker. Foto: Helle Hockerup

Jubilæumsfest i Røde Kors blev et tilløbsstykke

Det fantastiske solskinsvejr lokkede forrige søndag mange mennesker til Nørregade i Padborg, hvor Røde Kors markerede organisationens 150-års jubilæum.

Fra den tidlige formiddag og helt frem til sidst på eftermiddagen var der en jævn strøm af borgere, som kiggede forbi for at ønske Røde Kors tillykke – og samtidig gøre en god handel i den lokale genbrugsbutik.

Formand Allan Møldrup Mortensen kunne da også se tilbage på en særdeles vellykket jubilæumsdag. “Det har været en fantastisk dag, og vi har også fået to nye frivillige i dag,” lød det fra formanden, som samtidig benyttede lejligheden til at hylde de mange frivillige, der havde lagt kræfter i at få dagen til at lykkes.

Gæsterne blev budt på kaffe og hjemmebagt kage, mens der i butikkens baghave var mulighed for at købe grillpølser og få en hyggelig snak.

Blandt de mange gæster var borgmester Jan Riber Jakobsen samt de to Michelin-kokke, 79-årige Jens Peter Kolbeck, også kendt som “Sølvræven”, og 69-årige Christian Bind. De to kokke benyttede lejligheden til at ønske Røde Kors i Padborg tillykke med den runde mærkedag.

Jubilæumsdagen bød også på forskellige aktiviteter uden for butikken, hvor blandt andre de frivillige fra Røde Kors’ nørklegruppe havde en bod. ■

Jubilæumsfest i Røde Kors blev et tilløbsstykke

Christian Bind og Jens Peter Kolbeck var også mødt op for at ønske Røde Kors tillykke. Her ses de to Michelin-kokke sammen med formand Allan Møldrup Mortensen og borgmester Jan Riber Jakobsen. Foto: Helle Hockerup

Jubilæumsfest i Røde Kors blev et tilløbsstykke

Mange benyttede jubilæumsdagen til at kigge forbi Røde Kors-butikken og gøre et godt indkøb.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 20. august 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.