Artikelbeskrivelse

Påbud om rent spildevand skaber travlhed

Af Søren Gülck
Mange husejere ude i landsbyerne får i denne tid påbud om at iværksætte rensning af deres spildevand.
Det har hos flere lodsejere skabt usikkerhed og rejst en masse spørgsmål.
Selv om det kan virke uoverskueligt, er der hjælp at hente hos Watersystems i Sønderborg, der i over 10 år har specialiseret sig i minirenseanlæg, der kan passes ind overalt.
Forleden blev et af de etablerede anlæg demonstreret i Varnæs, hvor flere berørte lodsejere kiggede forbi og fik en snak om mulighederne.
De fleste husejere skal have anlæggene etableret i 2016.
”Hvis man hører til dem, der ikke ønsker at vente til sidste øjeblik med risiko for at ende i en kø, kan det være en fordel også økonomisk at komme i gang hurtigt” siger Alexander Moseler fra Watersystems i Sønderborg. 