
Med genåbningen af udstillingen ønsker Karin Baum og Flensborg Fjord Kunst og Kulturforening at skabe et samlingspunkt for kunst og kultur i grænselandet – præcis som foreningen gjorde for mere end to årtier siden.
Ny udstilling i Rinkenæs Gamle Kirke
Efter 21 års pause åbner Flensborg Fjord Kunst og Kulturforening igen dørene til en stor kunstudstilling i Den gamle Kirke i Rinkenæs.
Bag initiativet står Karin Baum fra Rinkenæs, der har været den drivende kraft bag at få udstillingen tilbage til de historiske rammer.
I alt 40 kunstnere fra både Danmark og Tyskland deltager i udstillingen, der byder på et bredt udvalg af kunstformer – blandt andet malerier, skulpturer og installationer. Dermed bliver udstillingen et levende møde mellem forskellige kunstneriske udtryk og kulturer på begge sider af grænsen.
Ferniseringen finder sted søndag den 25. maj klokken 16.00, hvor borgmester Erik Lauritzen officielt åbner udstillingen.
Udstillingen kan opleves frem til den 26. juni og holder åbent torsdag til søndag fra klokken 14.00 til 17.00.
For Karin Baum er det noget helt særligt igen at kunne fylde det gamle kirkerum med kunst.
“Den gamle kirke har en helt speciel atmosfære, som giver kunsten noget ekstra. Det har været et kæmpe arbejde at få udstillingen på benene, så jeg håber, at mange vil lægge vejen forbi Den gamle Kirke i Rinkenæs”, siger Karin Baum. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. maj 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.



