Fyldt restaurantsal med publikum ved 2 Dreams’ efterårsmodeopvisning på Restaurant Fjord i Gråsten

Mode, god mad, gaver og hyggeligt samvær var med til at gøre efterårets modeopvisning til en populær aften, som mange tydeligvis gerne vender tilbage til. Foto: Søren Gülck

Mode, hygge og fuldt hus

Der var fyldt til bristepunktet på Restaurant Fjord, da 2 Dreams inviterede til den traditionsrige efterårsopvisning.

Et engageret publikum fik i løbet af aftenen præsenteret efterårets og vinterens mode, og interessen var stor, når de forskellige outfits blev vist frem.

“Modeopvisningen er efterhånden blevet en fast tradition”, fortæller butiksejer Jonna Seemann.

Mange af gæsterne vender tilbage år efter år. Det var også tilfældet denne gang, hvor stemningen var både hyggelig og forventningsfuld.

Aftenen bød dog på meget mere end mode. Gæsterne kunne sætte sig til rette ved en lækker buffet med forskellige fristelser, mens snakken gik livligt omkring bordene.

Der var også rig mulighed for at gå hjem med mere end inspiration til garderoben. Aftenen igennem blev der nemlig trukket lod om en lang række gaver på entrebilletterne, og 2 Dreams delte rundhåndet ud af præmier til de heldige vindere. ■

Model i sort tøj viser efterårsmode mellem tætsiddende publikum på Restaurant Fjord

Foto: Søren Gülck

Se alle billederne

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. oktober 2026

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.