Gæster ved lange festborde i Grænsehallerne til Ældre Sagen Bovs oktoberfest

Der var en munter stemning i Grænsehallerne, hvor der var pyntet op til oktoberfest. Foto: Helle Hockerup

148 festede til tyrolermusik i Grænsehallerne

Der var fuldt hus og højt humør, da Ældre Sagen Bov søndag inviterede til oktoberfest i Grænsehallerne.

Hele 148 deltagere havde fundet vej til festen, hvor der blev budt på tyrolermusik, fadøl, wienerschnitzel og ægte oktoberfeststemning.

Musikken stod Broager Brandværns Tyroler Orkester – også kendt som Braue Tyrolerene – for. Musikerne var naturligvis klædt til lejligheden i lederhosen, dirndler og tyrolerhatte og sørgede for munter stemning i hallen.

Det var første gang, Ældre Sagen Bov forsøgte sig med en oktoberfest, men næppe den sidste.

“Det har været en rigtig hyggelig eftermiddag med godt humør og den helt særlige “gemütlichkeit”. Vi er meget glade for, at så mange havde lyst til at være med”, siger formand Finn Sørensen. ■

Fyldt hal med 148 deltagere ved Ældre Sagen Bovs oktoberfest i Grænsehallerne

Foto: Helle Hockerup

Se alle billederne

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. oktober 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.