Frisør Bine Tobel Smedemand åbner 15. marts ny salon på Storegade 5 i Broager

Ny frisør er klar til åbning i Broager

33-årige frisør Bine Tobel Smedemand åbner 15. marts ny salon i Broager.

Det er en yderst erfaren frisør, der får salon på Storegade 5.

Bine har 12 års erfaring, men det er første gang, hun får fod under eget bord.

Hun er udlært fra Frisørhuset Iris i 2010, og siden da har hun arbejdet hos Mens Cut og Salon Karma i Sønderborg. 

Desuden har Bine Tobel Smedemand klippet, farvet og permanentet hos Salon Sanne i Gråsten, så hun kender lokalområdet særdeles godt. Hun glæder sig til at slå dørene op til Hair By Tobel og sin egen salon i Broager.

Frisurer

Når hun tager springet som selvstændig, giver det da en vis mængde sommerfugle i maven.

“Jeg er meget spændt, men jeg har altid sagt til mig selv, at hvis lokalet i Storegade 5 igen blev ledigt, ville jeg åbne egen salon”, siger Bine T. Smedemand, der er vokset op i Alnor.

Hun er en frisør, der er virkelig kan begejstres over de klassiske frisurer, og hun er er selv meget jordnær. 

“Jeg er god til det klassiske klip, som jeg er oplært og har masser af erfaring i- og til at overtale folk til at prøve noget nyt”, siger Bine Tobel Smedemand, der gerne vil være familiernes frisør og hun klipper gerne børn.

Bine Tobel Smedemand ser frem til at vise sin kreativitet hos kvinderne, hvor der jo bliver eksperimenteret mest

Elsker hverdagen

Hun bor i Broager med sin familie, som består af ægtemanden, Jakob B. Smedemand, der er kreditkonsulent i Sydbank, og børnene Noah på 9 år, Josephine på 7 år, og Dicte på 4 år.

“Udover at være frisør, er jeg også fodboldmor, ridemor og svømmemor og jeg lever og ånder for de gode hverdage”, siger Bine Tobel Smedemand.■

Skrevet af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.