Dronning Margrethe og Prinsesse Benedikte vil tilbringe tre uger på Graasten Slot.

Kongefamilien elsker Gråsten

I 1935 fik det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid i bryllupsgave overdraget Graasten Slot, som den danske stat havde købt i 1921

Kronprinsparret kom året efter giftermålet i Stokholms Domkirke for første gang på sommerophold på Graasten Slot. 

Også efter at de i 1947 blev kongepar, holdt de traditionen i hævd med at tilbringe somrene på Graasten Slot og samlede ofte damilien der. 

Efter at Dronning Ingrid fortsatte i enkestanden fra 1972 vedblev hun trofast med rollen som familiens samlende midtpunkt, og samlede Den Kongelige Familie på Graasten.

For Dronning Margrethe har det betydet meget at komme til Sønderjylland.

“Jeg husker i allerhøjeste grad familiens sommerophold på Graasten Slot. Det sted, hvor man har haft sine sommerferier med sin familie, er ofte forbundet med de bedste minder”, har Dronningen udtalt.

Dronningen overtog Graasten Slot efter sin mor, Dronning Ingrids død, og er kommet der hver eneste sommer siden. 

Nu glæder Dronningen sig over, at Kong Frederik, Dronning Mary og deres fire børn fortsætter traditionen. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 20. juni 2024

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.