Jakob Lyng Nielsen har besteget verdens 4. højeste bjerg. Foto Esben Cronbach

Jakob Lyng Nielsen besteg Kilimanjaro

Da han først hørte om muligheden, tog han den med det samme.

26-årige Jakob Lyng Nielsen, der er ansat i home Broager, har besteget Kilimanjaro.

Han hørte først om muligheden, da han deltog i et arrangement organiseret af ungdomsnetværket Junior Chamber.

“Arrangøren stiller sig op på scenen i fuld opbakning og siger ’Det her er pisse farligt’. Så jeg meldte mig til med det samme, uden at tænke det nærmere igennem,” siger Jakob Lyng Nielsen.

Han om starten på sin rejse, der endte på toppen af Kilimanjaro, der er det 4. største bjerg i verden.

Ude godt, hjemme bedst 

Inden Jakob Lyng Nielsen kom til Home i Broager læste han til finansøkonom i København. Som færdiguddannet finansøkonom fik han en praktikplads i Home Broager, hvorefter han flyttede til Sønderborg.

“Jeg søgte faktisk kun praktikpladser i Sønder­jylland. Der er noget ved den sønderjyske kultur, der trækker. Noget, der kaldte mig hjem igen,” siger Jakob han. At Home gav Jakob Lyng Nielsen mulighed for at flytte hjem til Sønderjylland, er der ingen tvivl om, at han er glad for. Faktisk er han så glad for jobbet ved Home, at han – da han nåede toppen – fik taget et billede med et Home flag. “Home har nået nye højder,” siger Jakob Lyng Nielsen, der stammer fra Sdr. Sejerslev ved Højer. 

Højdesyge

Jakob Lyng Nielsen var meget udmattet, da han nåede toppen af bjerget. Kilometerne i benene havde han det fint med. Men højdesygen endte med at gøre ham meget dårlig. 

“Især den sidste nat, hvor vi gik ved midnat for at nå at se solopgangen. Der steg vi ca. 1300 højdemeter på 8-9 timer,” siger Jakob Lung Nielsen.

Hvis man bestiger et bjerg for hurtigt, kan man få det, der hedder højdesyge.

Jakob Lyng Nielsen endte dog med at gennemføre rejsen til toppen på trods af udfordringen, og viste endda at have overskud nok til at få taget billedet med flaget fra home.

“Jeg var så presset, da jeg nåede toppen. Det går op for en, hvad man egentlig lige har gjort. Det her, det klarede du fandeme!” siger Jacob Lyng Nielsen.

“Men 3 minutter efter tænkte jeg, ‘Nu skal jeg fandeme ned!” ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72

Fotos af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72