Gellett åbner på ny i Padborg
Kunderne kan atter glæde sig til at købe lædervarer i Gellett i Padborg Torvecenter, når de genåbner lædervareforretningen torsdag den 7. november.
De sidste otte år har pop-up butikken været at finde i hjertet af Padborg i julemånederne.
Igen i år tilbyder forretningen perfekte julegaveidéer i mange forskellige varianter og former såsom skindtasker, punge, bælter og kufferter med mere.
Butikken holder åbent indtil starten af januar, så der er mulighed for at bytte julegaver.
“Vi har altid en kop kaffe og en chokolade klar til gæster og kunder, når de kommer herind. Vi håber på opbakning fra de lokale, og vi glæder os til åbningen”, fortæller ejer, Kim Michael Gellett.
I butikken vil man kunne blive ekspederet af moderen, Conni Gellett, som lige nu har supertilbud på skindrejsetasker og kufferter. Desuden er priserne på lædervarer i butikken lagersalgspriser, og mange af produkterne kan ikke købes billigere andre steder, så det gælder om at slå til, mens der er åbent.

Gellett åbner butik på torsdag i Padborg Torvecenter
Skrevet af