Fokus på det demensvenlige samfund
Forleden havde Aabenraa Kommune inviteret til påskefrokost i Grænsehallerne i Kruså.
Demensramte samt deres pårørende og ensomme i lokalsamfundet var inviteret til en hyggelig dag med mad og underholdning.
“Det er vigtigt vi får fokus på at pleje det sociale, at folk kommer ud og snakker med andre og hygger sig. Derfor vil vi arrangere årstidsfrokoster tre gange årligt”, fortæller Pia Kim Christensen, der er aktivitetskoordinator i Aabenraa Kommune.
Kommunen har fået 1.2 mio. kr. fra Socialstyrelsen til styrkelsen af det demensvenlige lokalsamfund. Der arbejdes med at øge fokus og udbredelse af viden omkring demenssygdomme.
“Vi ønsker at understøtte eksisterende tilbud til mennesker med en demens diagnose, og at udbrede viden om udredning, kommunikation, støtte og samvær samt forebyggelse”, fortæller Pia Kim Christensen. Visionen er, at det skal være sikkert og trygt for borgere med en demens diagnose og deres pårørende at færdes i det offentlige rum. . ■
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.