blank

Agrarøkonomer 2023 Gråsten Landbrugsskole: Erik Toftkær Muurmann, Aabenraa, Jakob Alsina Lund, Bredebro, Kasper Schjøtt Johannsen, Ribe, Laust Vejrup Sørensen, Skærbæk, Leo Andresen-Heiselberg, Rødekro, Michael Binnerup, Odense, Morten Paasch Hansen, Skærbæk, Morten Wolter Meine, Rødekro, Nicolaj Oldrup Mikkelsen, Rødekro og Peter Møller, Tinglev.

Dimitteret fra Gråsten Landbrugsskole

Endnu et hold produktionsledere og et hold agrarøkonomer er dimitteret fra Gråsten Landbrugsskole, og det blev markeret ved en dimissionsfest på skolen.

Ved festen var der hæder til de nyuddannede produktionsledere og agrarøkonomer, og desuden var der uddeling af fire legater fra Grænsefonden, som arbejder for styrkelse og udvikling af danskheden i grænseegnene. 

Simon Faber repræsenterede Grænsefonden, som blev stiftet i 1924 og dermed samtidig med, at landbrugsskolen blev etableret.

Ved dimissionsfesten blev det understreget, at eleverne på de to uddannelser har været gode rollemodeller for de yngre elever på skolen bl.a. ved at være med til at arrangere og deltage i en række gode arrangementer.

Gråsten Landbrugsskole har eget landbrug med bl.a. mælkeproduktion og svineproduktion, og de studerende bruger data fra landbruget i deres opgaver og kan dermed arbejde med realistiske planer med afsæt i virkeligheden.

De unge afslutter deres uddannelser samtidig med, at landbrugsskolerne generelt har stor fremgang i elevtallet. 

Forstander på Gråsten landbrugsskole, Bjarne Ebbesen, er tillige næstformand i foreningen Danske Landbrugsskoler, og i den egenskab understreger han, at landbrugserhvervet efterspørger faglært arbejdskraft, så skolerne har fokus på at tiltrække nye målgrupper til uddannelsen. ■

blank

Produktionsledere 2022/2023 på Gråsten Landbrugsskole: Anders Holst Andersen, Gråsten, Anne Sophie Høeg Petersen, Gråsten, Caroline Momme, Tinglev, Jesper Hjarnø Jørgensen, Sydals, Jonas Kamp Hansen, Risskov, Jurre Jan van der Sluis, Toftlund, Lars-Peter Boyschau, Bevtoft, Lasse Schulz, Haderslev, Mads Schrøder Hansen, Toftlund, Mette Roager, Tønder, Mikkel Manfred Woetmann Petersen, Løgumkloster, Noah Dahl Østergaard, Varde og Rune Bucka, Bylderup-Bov.

blank

De fire legatmodtagere, Morten Paasch Hansen, Nicolaj Oldrup Mikkelsen, Mads Schrøder Hansen og Anne Sophie Høeg Petersen samt Simon Faber fra Grænsefonden.

Skrevet af
Karsten Himmelstrup

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.