Artikelbeskrivelse

Bentes Shop forventer succes til Black Friday arrangement

Af Pernille Kjeldtoft Hansen
For første gang i år deltager Bentes Shop til fredagens Black Friday arrangement, hvor Torvecentret i Padborgs butikker holder længe åben og forkæler kunderne med gode priser.
Hos Bentes Shop, der sælger tøj til kvinder i alle størrelser, går man også med på Black Friday trenden, og butikkens kunder kan se frem til en dag og aften, hvor alle butikkens lækre vare, der ikke i forvejen er nedsat, sættes ned med 20 %. Dertil kommer gadestativer, hvor kunderne kan finde gode fund med et prisnedslag på hele 50%.
Indehaver af tøjforretningen Bente Smedegaard har gode forventninger til fredagens arrangement, og hun håber på at se mange købelystne kunder i de nye butikslokaler i Padborg. Hun ser det som en god mulighed for julegaveindkøb til byens kvinder, og forsikrer om, at man hos hende kan gøre et godt julegavekup.
Hos Bentes Shop kan man købe tasker, smykker, tørklæder, strømper og andet tilbehør, ligesom der er et stort udvalg af tøj til kvinder i både store og små størrelser. Som noget helt nyt forhandler butikken mærket Skovhuus, som designer lækre strikvarer, og det er Bente Smedegaard særligt glad for, idet hun ved, at mærket er efterspurgt blandt Padborgs kvinder.
Modeshow
Det er nemlig hos kunderne hendes fokus ligger, og det er dem, hun til hver en tid vil tilgodese. Derfor kræser hun til fredagens Black Friday arrangement lidt ekstra om kunderne med de nedsatte priser, ligesom hun også gør det til hendes mange kundearrangementer. Allerede om aftenen den 30. november inviterer hun igen kunderne indenfor i butikken, men denne gang er det til et modeshow, som der kan købes billet til i butikken. 

Bente Smedegaard fra Bentes Shop gør klar til et rykind på fredag. Arkivfoto

Bente Smedegaard fra Bentes Shop gør klar til et rykind på fredag. Arkivfoto