De 235 deltagere til 40-års jubilæumsfesten fik en dejlig dag. Foto Ditte Vennits Nielsen

Valdemarshus festede for de første 40 år

Sundheds- og Aktivitetscentret Valdemarshus i Padborg åbnede første gang i 1979. Huset har tæt kontakt til sine brugere, og af samme grund var de inviteret med til fejringen, som foregik på Holbøl Landbohjem med 235 gæster.

Der var en venteliste på 70 personer, men der kunne ikke presses flere ind i den store sal.

“Det er ligesom ved Ryanair. De booker til flere, end der er plads til”, lød det fra formanden Carlo Jensen i sin jubilæumstale. Det var en stolt formand, der sammen med bestyrelsen og de frivillige bag Valdemarshus, havde lagt sig i selen for at give brugerne en helt uforglemmelig oplevelse.

Og det fik de. Lige fra begyndelsen gik snakken lystigt, og der måtte ringes flere gange med klokken for at få ro, når der skulle holdes tale eller gives informationer.

Husets sangkor under ledelse af Thomas Dohn indledte festlighederne. Efter den første ret holdt Anne Marie Larsen festtalen, der mundede ud i en sketch sammen med Christa Hansen. 

Forsamlingen morede sig over, at når Valdemarshus er lukket, er der kø i venteværelset i lægehuset. 

Efter hovedretten var der flere taler og eftermiddagen blev rundet af med af med underholdning i topklasse af dansktop party kongen Johnny Reimar, som sang en stribe kendte sange. ■

  1. De 235 deltagere til 40-års jubilæumsfesten fik en dejlig dag. Foto Ditte Vennits Nielsen
  2. Husets sangkor underholdt ved jubilæumsfesten. Foto Ditte Vennits Nielsen
  3. Tidligere leder Anne Marie Larsen holdt festtalen. Foto Ditte Vennits Nielsen
  4. Formand for Kruså Husmoderforening, Giesela Paulsen, takkede for det mangeårige gode samarbejde. Foto Ditte Vennits Nielsen
  5. Johnny Reimer leverede topunderholdning. Foto Ditte Vennits Nielsen

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80