De 50 deltagere i Powerdag fik både svedt og sat pulsen i vejret.

Julefedtet blev svedt af

Af Kari Pharao

Sundeved Gymnastikforening holdt lørdag Powerdag.

Det er 12. år i træk, at foreningen arrangerer 3 timer med fuldt fart og svedgaranti.

Formand Jutta Østergaard bød velkommen til 50 friske deltagere, der stod klar til nogle timers motion med foreningens instruktører.

Dagen bød på puls og styrke, hvor deltagerne blev udfordret på kondien. Der var også retroaerobic, crossgym, som er effektiv cirkeltræning og crossdance på programmet. Latinske rytmer blev der også danset til.

Jutta Østergaard synes, det er dejligt, at så mange bakker op om arrangementet og for nogen er det blevet en tradition at kommer hvert år.

“Vi glæder os hvert år til vores Powerdag. Det er en dejlig måde at mødes på”, mener Jutta Østergaard. 

Hvis man har lyst til at deltage på holdene i det nye år, kan man resten af sæsonen træne til halv pris på de hold, hvor der er plads. ■