Det Grønne Køkken flytter ind hos SuperBrugsen i Gråsten, fortæller uddeler Jesper Thomsen, SuperBrugsen Gråsten

Værftet køber bygning i Egernsund

Restaurant Værftet i Rendbjerg overtager 1. oktober bygningen i Egernsund, hvor Det Grønne Køkken i dag har domicil.

“Vi har længe gået og leget med tanken om at flytte produktionen i Det Grønne Køkken til SuperBrugsen Gråsten, da der vil være rigtig mange synergier forbundet med det”, siger uddeler Jesper Thomsen.

Da han blev bekendt med, at Værftet havde ønsker om yderligere plads, rettede han kontakt Thomas og Susanne Jacobsson om de ville overtage bygningen, så Det Grønne Køkken kunne fortsætte deres produktion i SuperBrugsen Gråsten.

“På den måde kunne vi hjælpe en god kunde og lokal virksomhed med at ekspandere, så det er en win-win situation for både Værftet og Det Grønne Køkken”, siger Jesper Thomsen.

Det Grønne Køkken fortsætter som kunderne kender det i dag, og SuperBrugsen i Gråsten går snarest i gang med at udvide slagter/delikatesse­afdelingen med ca. 100 m2 for at give medarbejderne fra Det Grønne Køkken optimale forhold. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83