Karin og Finn Jørgensen takkede af som forpagtere af Holbøl Landbohjem for fire år siden, men nu er 70-årige Finn Jørgensen tilbage bag kødgryderne, efter afløseren har sagt op.

Uventet svært at finde en ny forpagter

Der har været flere interesserede undervejs, men den helt rigtige forpagter til at drive Holbøl Landbohjem videre har man ikke fundet endnu.

»Vores nye forpagter får mulighed for at drive forretningen som han/hun vil. Der er masser af muligheder og udviklingspotentiale i Holbøl Landbohjem. Vi er stadigvæk fortrøstningsfulde og tror fuldt og fast på, at den rette nok skal dukke op« fortsætter formanden Jens Peter Skjøth.

Aftalen med den tidligere forpagter, Finn Jørgensen, om at drive Landbohjemmet videre er den absolut bedste løsning for alle parter. Finn kender stedet, de ansatte og ikke mindst kunderne, så det bliver ikke svært for ham at indtage pladsen bag gryderne igen.

»Jeg glæder mig til at skulle indtage ”mit” køkken igen og jeg ser det som min pligt at hjælpe. Holbøl Landbohjem står mit hjerte nær, ligesom de ansatte og vores mange trofaste kunder gør. Vi kommer til at levere samme høje standard som hidtil og de faste ting som Bix & Bajer, Fredagsbuffet m.m. fortsætter selvfølgelig. 

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet igen og den gode sparring med bestyrelsen, jeg altid har haft, ser jeg også frem til. Jeg har flere nye ideer i tankerne, men nu skal jeg lige have et overblik over det hele først,” siger Finn Jørgensen ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 23. april 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.