Formand for Holbøl Landbohjem Jens Peter Skjøth

Bankernes magt er blevet for stor

Bestyrelsen bag Holbøl Landbohjem havde en ung kandidat i kikkerten til at overtage forpagtningen efter Ole Søndergaard, der ønsker at stoppe efter fire år. Banken satte dog en stopper for den unge ansøgers håb og ønsker.

“Vi ville gerne overdrage forpagtningen til en ung ansøger, men banken vendte tommelfingeren nedad. Når man læser, Nordea har et kvartalsoverskud på to milliarder kroner, kunne bankerne godt løbe en lille risiko en gang imellem,” siger formand for Holbøl Landbohjem Jens Peter Skjøth, der fortsat håber at kunne vinde den unge kandidat for sagen.

I mellemtiden driver den tidligere forpagter af Holbøl Landbohjem 70-årige Finn Jørgensen, stedet videre som en midlertidig løsning.

Jens Peter Skjøth er meget ærgerlig over, økonomien stopper en ung forpagter.

Borgermad stopper

For fire år siden overtog nu 61-årige Ole Søndergaard Holbøl Landbohjem efter Finn og Karin Jørgensen, der havde drevet stedet i 22 år. 

Ole Søndergaard sagde op til nytår og fortsatte til udgangen af april. Det lykkedes ikke at finde en afløser inden for tidsfristen. 

Med skiftet ophører ordningen med borgermad til talrige aftagere dagligt ud af huse. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 23. april 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.