blank

På ulykkesstedet er lagt blomster og tændt lys for at mindes den unge gymnasieelev.

Ung mand dræbt ved tragisk ulykke ved Holbøl Mark

En 19-årig gymnasieelev mistede torsdag aften livet i en tragisk færdselsulykke på Aabenraavej ved Holbøl Mark.

Syd- og Sønderjyllands politi oplyser, at ulykken skete, da den 19-årige mand krydsede vejen til fods og blev ramt af en personbil og døde ved påkørslen.

Den 19-årige, som mistede livet, var passager i en bus sammen med en del unge mennesker, ligesom flere unge mennesker befandt sig i nærheden af ulykkesstedet. Der er tale om gymnasieelever, som var samlet til fest.

Fredag var en del af de berørte elever mødt op på deres uddannelsesinstitution, IBC Aabenraa, hvortil der var tilkaldt krisepsykolog og mulighed for at tale med lærere og ledelse. 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil i samarbejde med IBC Aabenraa tilbyde berørte elever et møde med en præst, offerrådgivningen og politiet. Det sker som en del af indsatsen for at tilbyde de unge mennesker den hjælp, de måtte have behov for efter den tragiske hændelse. ■

blank

Den trafikdræbte var en ivrig fodboldspiller.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. september 2024

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupSalgskonsulent
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupSalgskonsulent
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.