
Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte Sønderborg Lufthavn, og var ledsaget af blandt andre viceborgmester Ellen Trane Nørby (V).
Transportminister besøgte Sønderborg Lufthavn med ambition om første grønne indenrigslufthavn i Danmark
Transportminister Thomas Danielsen(V) besøgte mandag Sønderborg Lufthavn for at høre om udvidelsesplanerne for lufthavnen og drøfte fremtiden for en reel grøn indenrigsflytransport i Danmark, herunder hvordan staten har mulighed for at understøtte det.
Sønderborg Lufthavn udbygges i disse år for 212 millioner kroner, så lufthavnen både udvides og renoveres, så der fremover kan komme flere ruter og flere aktiviteter i Lufthavnen. Det er væsentligt for såvel erhvervsliv, turisme og bosætning i Sønderborg Kommune og grænselandet som helhed.
Lufthavnen og aktørerne i Lufthavnen har også en klar ambition om at den øgede trafik ud og ind af Sønderborg Lufthavn ikke skal belaste klimaet – der skal altså samtidig ske en grøn omstilling af flytrafikken og det er Sønderborg Lufthavn og aktørerne gearet til.
Alsie Express´fly er allerede certificeret til at kunne flyve på grønt brændstof og lufthavnens tankanlæg vil også kunne håndtere det. Derfor er alle forudsætninger til stede for at Sønderborg Lufthavn kan være den første grønne lufthavn i Danmark.
“Indenrigsruterne er med til at binde Danmark bedre sammen og sikre væksten og udviklingen, og derfor er det vigtigt, at de kommende afgifter på flytrafikken ikke spænder ben for den vigtige transportform i Danmark men i stedet bidrager til at sikre, at flytrafikken bliver grøn”, siger viceborgmester Ellen trane Nørby.
I mødet deltog Lars Tveen og Per Have fra BMC Fonden, Dennis Rybasch og Henrik Therkelsen fra Air Alsie og derudover Tage Petersen og Venstres viceborgmester i Sønderborg Kommune Ellen Trane Nørby. ■
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
