De handlende mødte talstærkt op til generalforsamlingen i Gråsten Handel.

Tour de France bliver stort for Gråsten

Alt imens Corona-restriktionerne er blevet hævet, kan Gråsten se frem til Tour de France.

“Alle kan være med, når verdens største cykelløb suser gennem Gråsten søndag den 3. juli”, sagde formand for Gråsten Handel, Gunnar Hattesen, på foreningens generalforsamling. 

“Det skal fejres med et brag af en gul folkefest i Gråsten. Det skal i den grad fejres, når verdens største cykelløb kommer til Gråsten. Touren bliver en kæmpe folkefest i lighed med EM sidste sommer på Torvet. 

Her blev Gråsten klædt i rødt og hvidt. Tak til først og fremmest Henning Christensen, Morten Latter og Kim Stokholm, som tog initiativ til at samle hundredvis af mennesker på byens torv. 

I år bliver Gråsten klædt i gult, grønt og prikket. 

Touren vil give kæmpe eksponering af Gråsten i hele landet, hele Europa, hele verden. Og det skal vi selvfølgelig gøre vores bedste for at udnytte med stemningsskabende op-pyntning og folkefest”, fastslog Gunnar Hattesen i sin beretning.

“Vi skal gribe den chance for at vise, at Gråsten er et fantastisk sted at besøge og et smukt sted at bo. Jeg glæder mig til at se Gråsten klædt i Tour de France-farver for at byde de bedste ryttere i verden velkommen”, sagde Gunnar Hattesen. ■

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Jimmy Christensen
Jimmy ChristensenFotograf
Ring 29 25 95 50

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.