Troels Lyck glædede sig over et stærkt resultat ved kommunalvalget.

Sundeved Venstre genvalgte formand

Sundeved Venstre har for nylig holdtbgeneralforsamling på Bakkensbro Aktivets- og Kulturcenter i Ullerup, hvor der både blev set tilbage på det seneste kommunevalg og valgt bestyrelse for det kommende år.

Formand Troels Lyck aflagde beretning og kom blandt andet ind på valgresultatet. Her kunne vælgerforeningen glæde sig over et stærkt resultat, hvor Venstre opnåede otte mandater i Sønderborg Byråd. Samtidig blev Kristian Bonefeld genvalgt til byrådet.

Troels Lyck blev på generalforsamlingen genvalgt som formand.

Den øvrige bestyrelse består af Anne Loff Østergaard som næstformand, Carsten Andersen som kasserer og Kristian Bonefeld som sekretær. Derudover indgår Asmus Madsen og Arne Brændemose som bestyrelsesmedlemmer.

Som suppleanter blev Lorents Iversen og Kristian Lang valgt. Jørgen Holm ønskede ikke genvalg til bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen gav byrådsmedlem Kristian Bonefeld en politisk orientering om arbejdet i Sønderborg Byråd. I den efterfølgende debat var det især lokale emner, der optog de fremmødte medlemmer. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. marts 2026

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.