
Bov CC har planlagt og mærket ruterne til cykelløbet.
Sundax inviter til motionsdag
Direktør Per Johansen fra firmaet Sundax i Kollund står atter i spidsen for en hyggelig motionsdag.
Det sker søndag den 12. juni, hvor der både er cykelløb og løbes tre forskellige ruter af varierede længder
“Vi har i år en nyhed, nemlig en vandretur. Her kan man gå tre forskellige ruter på henholdsvis 3,1, 5,1 eller 8,5 km. Det foregår i smukt og naturskønt terræn rundt i Kollund”, fortæller Per Johansen.
Cykelruterne er på 73 km, 50 km og 22 km og er afmærket af Bov CC. Alle cykler kan anvendes, men det er et krav, at man bærer cykelhjelm. Ruterne er via Rinkenæs, Vemmingbund og Sønderborg.
Løberuterne på 5 km eller 10 km samt en halvmaraton er afmærket af Bov IF Løb & Motion, og her går ruterne igennem Kollund Skov.
Det er et fint arrangement, Per Johansen, byder ind til.
Pitstop
For det første kan man dyrke motion på præcis det niveau, man har lyst til.
For det andet byder han på gratis kaffe og the. Desuden er der pitstop med forfriskninger til cyklisterne i Vemmingbund på de to lange ruter og til løberne og vandrerne ved Sundax i Kollund.
Ved middagstid spilles der livemusik med bandet Camp. Kollund Borger- og Ungdomsforening sælger grillpølser og øl, vin samt sodavand.
“Jeg håber, at der igen kommer rigtigt mange mennesker. Det er dog nødvendigt at tilmelde sig senest mandag den 6. juni til mig på mail sundax@sundax.com. Det er gratis og alle kan deltage”, fortæller Per Johansen. ■
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.