
Stort vælgermøde på Valdemarshus
Valdemarshus i Padborg danner torsdag den 27. oktober kl. 15.00 rammen om et vælgermøde med fem folketingskandidater.
“Vi har fået tilsagn fra fem lokale politikere, der alle bejler til en plads i Folketinget”, fortæller formanden for Valdemarshus, Carlo Jensen.
Folketingskandidaterne er Theis Kylling Hommeltoft (S), Jacob Christian Nielsen (V), Peter Kofod (DF), Rasmus Elkjær Larsen (K) og Jan Køpke Christensen (NB.
“Vi håber på en livlig debat, hvor der lægges op til mange spørgsmål fra salen. Folketingskandidaterne vil forsøge på bedste vis at svare på spørgsmålene, så de fremmødte bliver klogere på, hvor krydset skal sættes”, siger Carlo Jensen.
“Vælgermødet er en enestående mulighed for at høre, hvad politikerne har tænkt sig at gøre med fremtiden”, siger Carlo Jensen og pointerer, at mødet er åbent for alle, der har lyst.
I pausen er Valdemarshus vært ved en kop kaffe med hjemmebagt bolle. ■

Folketingskandidat Theis Kylling Hommeltoft (S)

Folketingskandidat Jacob Christian Nielsen (V)

Folketingskandidat Peter Kofod (DF)

Folketingskandidat Rasmus Elkjær Larsen (K)
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.