Der var stort fremmøde til generalforsamlingen. Ved dette bord sidder bestyrelsesmedlemmer

Stor opbakning til petanque

Bov IF Petanque oplever fremgang.

Formanden Herbert Johansen aflagde for 9. gang bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen i Bov IF Petanque.

“Det har været et godt og roligt år, hvor fællesskab og socialt samvær altid er i højsæde. Alt blev gennemført som planlagt, herunder de store invita­tions­stævner, Ældre Sagens kvalifikationsstævne, klubmesterskaberne og “landskamp” mod Harrislee Kupfer­mølle, hvor Bov IF Petanque vandt en stor sejr”, sagde Herbert Johansen.

Ulla og Svend Christiansen blev klubmestre i 2024. Ved de sønder­jyske mesterskaber deltog Bov IF Petanque med et 6-mandshold og to fire-mands­hold i sommerturneringen. 

“Ingen opnåede topplaceringer, men vi var med”, sagde Herbert Johansen.

Økonomien er god og det skyldes især præmiespillene, salget af OK benzinkort og salget af julekalendere. Kasserer Birte Moshage fremlagde regnskabet, som viste et overskud på godt 8.000 kr.

Herbert Johansen rettede en stor tak til kollegaer i bestyrelsen og alle de andre frivillige hjælpere, som gør det muligt, at foreningen kører så godt. General­for­sam­lin­gen understregede, at fællesskab om sporten Petanque i Bov IF giver mange gode oplevelser og hyggestunder.

Bestyrelsen

Bestyrelsen i Bov IF Petanque er efter generalforsamlingen følgende:

Formand Herbert Johansen, næstformand Finn Kristensen, Jep Uwe Nissen, kasserer Birte Moshage, Dieter Greisen, Ulla Christiansen og Anna-Lene Schleussner. Supp­leanter: Svend Christiansen og Anne­grete Jørgensen.

Ruth Stubberup og Birthe Sørensen ønskede ikke genvalg. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 20. februar 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.