Artikelbeskrivelse

Indehaveren af Lars Johanning A/S, Lars Johanning, glæder sig til fra 1. februar at overtage Bov Flise- og Murerforretning af Hans Emil Nissen.

Slut med murerskeen for Hans Emil Nissen

Murermester Hans Emil Nissen har solgt sin murerforretning.

Bov Flise- og Murerforretning er blevet overtaget af murermester Lars Johanning A/S fra Aabenraa.

Firmaet kører videre som hidtil og har udvidet med endnu en medarbejder. Der er nu fem mand beskæftiget på Hærvejen 36 D i Bov. 

“Jeg synes, det var synd, at et solidt, veldrevet og lokalt forankret firma med 30 års erfaring bare skulle lukke”, siger Lars Johanning, som slog til, da muligheden for en overtagelse bød sig.

Lars Johanning begyndte i 2009 i Felsted og er siden flyttet til Aabenraa. Murerfirmaet beskæftiger 35 ansatte på Industrivej i Aabenraa. 

Hans Emil Nissen er glad for at kunne overdrage sin virksomhed til ën håndværksmester, der vil drive firmaet videre.

Lars Johanning ser frem til at drive Bov Flise- og Murerforretning i den samme gode ånd, mens Hans Emil Nissen glæder sig til at gå på en velfortjent pension. 

Nu vil han dyrke sine fritidsinteresser med jagt, skatspil og golf. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80