Rie Meyer udgiver for 5. år i træk et Knæk Cancer smykke.

Skytsengel pryder Knæk Cancer smykke

For 5. år i træk har guldsmed Rie Meyer, Padborg, designet et Knæk Cancer smykke, som er en fortolkning af en skytsengel. 

“Vingerne fra englen er formet som et hjerte, mens kroppen udgør sløjfen i midten”, fortæller Rie Meyer, som er stolt over at have produceret et populært smykke til fordel for Knæk Cancer.

Sidste år afleverede Rie Meyer et overskud på 52.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. 

Det er ikke formålet at slå rekorden sidste år med det nye smykke, men det vigtigste er at samle ind. Her og nu har Rie Meyer samlet er overskuddet på 32.000 kr., så noget tyder på, at rekorden bliver tangeret i år. 

“Sammenholdet omkring Knæk Cancer er for mig enormt vigtigt. Det glæder mig meget, at folk tager godt imod smykket hvert år. Jeg får mange tilkendegivelser af folk, der fortæller, hvor stor betydning det har for dem. Det har så stor en betydning for mig, at jeg slet ikke kan lade være med at designe et Knæk Cancer smykke”, siger Rie Meyer, der udbyder smykket til salg forgyldt, forsølvet og oxideret i både brocheform og som halskæde. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80