Lisbeth og Paul Juhler har solgt slægtsgården, og glæder sig til at flytte i parcelhus i Broager.

Slægtsgård solgt på Broagerland

Paul Juhler er 6. generation på Røjgård i Busholm på Broagerland. Og også den sidste.

Det er ikke jo ellers ikke fordi, han og hustruen Lisbeth ikke har forsøgt at sikre arvefølgende. Men Ingen af deres tre børn er interesseret i at overtage den, så det har givet sig selv. 

“Men det har da været noget af en beslutning”, siger Paul Juhler, som overtog slægtsgården efter sin far i 1981.

Paul Juhler er stadig i fuld vigør, og synes stadig det er sjovt at drive landbrug. Men fornuften og dåbsattesten siger noget andet. Så 1. november er det slut.

Slægtsgården på 52 ha., der har været i familiens eje siden 1790, er solgt til naboen, Søren Jensen.

Lisbeth og Paul Juhler frygter ikke for kedsomheden, når den travle hverdag som landmandsfamilie er slut. Parret har købt hus i Broager, og de glæder sig til at flytte til byen.

“Jeg har oplevet at høste både med selvbinder og mejetærsker. Heldigvis har både min kone og jeg et godt helbred, så vi har bestemt os for at komme mere ud at rejse”, siger den 70-årige snart tidligere landmand. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83