Lars Kristensen har startet eget firma i Bov.

Lars Kristensen starter firma

Med en masse på-på-mod er lykkedes Lars Kristensen at realisere sin drøm om at starte eget firma.

Et kontor på Hærvejen 9 i Bov med et skrivebord og nogle stole udgør hovedkvarteret for det nystartede firma WASNordic. 

Firmaet importerer LED lys og lygter til brug i transport-, landbrug- og entreprenørbranchen. Varerne bliver importeret fra det polske firma WAS, som Lars Kristensen fik kontakt med for 12 år siden på en messe i Tyskland.

“Det polske firma er et velrenommeret firma, der sælger til over 60 lande. De har et sortiment på mere en 3.500 forskellige varenumre”, fortæller Lars Kristensen.

“Da lejligheden bød sig til at blive selvstændig, var jeg ikke i tvivl om, hvem jeg skulle samarbejde med”, siger Lars Kristensen, der har over 28 års erfaring med i bagagen fra autobranchen.

På sigt kan det sagtens være, at der bliver flere ansatte i det nye firma, men for tiden klarer Lars Kristensen selv det hele. ■

Faktaboks

WAS er en polsk lys- og lygteproducent, der siden 1979 har udviklet nye og innovative kvalitetsprodukter til automobilbranchen.

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80