Der var ekstra travlhed hos Salon Sanne efter genåbningen.

Sannes Salon genåbner med et brag

Da myndighederne sidste uge offentliggjorde en genåbning af landets frisører, blev Salon Sanne kort efter kimet ned.

Hos Salon Sanne kan det mærkes, at gråstenerne ikke har fået klippet håret i mere end en måned. 

Da salonen slog dørene op mandag morgen, var det ikke mangel på kunder, der var problemet.

“Vi har fået rigtig mange opkald siden i fredags. Og indbakken var hurtigt fyldt med en masse beskeder fra folk, der vil klippes,” siger ejer af Salon Sanne, Susanne Vesperini.

Men forholdsreglerne er mange, når man skal genåbne en frisørsalon i en Coronatid. 

Erhvervsministeriet skriver i en meddelelse til de liberale erhverv, at de har et ”stort ansvar” for at sikre, at smittespredning minimeres. 

I Salon Sanne lever de op til retningslinjerne ved at spritte overflader af, efter kunden har været der. Det betyder, at sæder, borde, dankortautomater mv. afsprittes efter hvert besøg. Alle brugte redskaber bliver ligeledes sprittet af. I salonen sørger de desuden for, at der ikke er for mange på én gang. Det har krævet en anderledes planlægning, men det er lykkedes at holde alle medarbejdere på samme timetal som tidligere.

Den seneste måned har været mere stille, end der længe har været i salonen. Derfor har Susanne Vesperini måttet finde andet at bruge sin tid på. 

“Jeg har passet børnebørnene, været i haven og gjort en masse rent,” fortæller hun om sine aktiviteter på hjemmefronten. ■

I Salon Sanne lever de op til retningslinjerne ved at spritte overflader af, efter kunden har været der. 

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80