Artikelbeskrivelse

Rønshave i kirke

Af Ditte Vennits Nielsen
Det var sjovt at komme ind i Bov Kirke forleden, for det var ikke kirkebænkene, der var fyldte, men derimod kirkegangen.
Den var nemlig fyldt med rullestole og nede bagved holdt rollatorer.
Kirketjener Lilly Kristensen og sognepræst Anette Jensen havde indbudt beboerne på Rønshave Plejehjem til at opleve en “rigtig” gudstjeneste, og 26 beboere ønskede at deltage. Der var også flere hjælpere med, og efter den kirkelige handling blev der budt på kaffe og julegodter oppe foran i kirken. 

De ældre nød det nye tiltag i Bov Kirke. Foto Ditte Vennits Nielsen

De ældre nød det nye tiltag i Bov Kirke. Foto Ditte Vennits Nielsen