Brian Kock deltager i Kvindemessen, hvor han reklamerer for ture og udflugter.
Quorps Busser til Formel 1
Quorps Busser vil i år gøre sin første entré på kvindemessen.
”Vi vil være klar til at svare på spørgsmål om udflugter og andet,” siger Brian Kock, der håber, at mange vil kigge forbi Quorps Bussers stand på messen. Han har derfor besluttet, at alle, der kommer forbi, får mulighed for at deltage i en konkurrence om et gavekort på 500 kr. til Quorps Busser.
Ud over gavekort vil der også blive delt ud af materialer omkring de rejser, Quorps Busser udbyder, så man kan få et indblik i det, selskabets busser kan hyres til, hvilket er alt fra dagligdagsting, som skolebuskørsel for Förde-Schule i Alnor, til større projekter, som en længere tur til Belgien sidst i august, hvor Formel 1 afholdes.
”Det kan jo være, at der er nogle damer på messen, der gerne vil have sendt deres mænd afsted,” siger Brian Koch. ■
Skrevet af