Provst Kirsten Kruchov Sønderby foretog indsættelsen

Præsteindsættelse i Bov og Kollund kirker

Det var ikke en helt almindelig søndagshøjmesse, der søndag fandt sted i Bov Kirke.

Ved denne gudstjeneste blev Lars Meilandt Hansen nemlig indsat som ny sognepræst i Bov Kirke.Forinden var han blevet indsat i Kollund Kirke. 

Bov Kirke var mere fyldt, end den havde været længe.

På de første stolerækker sad foruden sognepræsten i Bov Sogn, Marna Egholm, også den nye præsts far, Hans Jørgen Hansen, som også er præst. 

Det var en stor dag, som markerede, at præst og sogn og menighed finder hinanden. Desuden var der barnedåb.

Provst Kirsten Kruchov Sønderby foretog de kirkelige handlinger med barnedåb og indsættelse, hvorefter Lars Meilandt Hansen trådte op på prædikestolen og begyndte sin første prædiken som officiel præst i sognet.

Efter gudstjenesten blev menigheden budt på kransekage og portvin i våbenhuset i det dejlige vejr. ■

Den ny sognepræst fra Kollund, Lars Meilandt Hansen, blev søndag indsat først i Kollund og siden i Bov Kirke. 

blank

Sognepræst Lars Meilandt Hansen trådte op på prædikestolen og holdt sin første prædiken i Bov Kirke.

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.