
Renee Wind har modtaget 10 års hæderstegnet i Padborg Frivillige Brandværn. Hun er for tiden på barsel fra job som ernæringsassistent på Adventure Efterskole i Broager.
Padborg Frivillige Brandværn havde travlt i 2022
Der har været travlt hos Padborg Frivillige Brandværn i det forgangne år.
I 2022 måtte de lokale brandmænd rykke ud til 72 udkald.
Det fortæller brandkaptajn Mads Thorsøe Ries, som har stået i spidsen for brandstationen siden 2018.
Padborg Frivillige Brandværn har 31 medlemmer, deraf er 5 kvinder.
Yngste brandmand er 20-årige Daniel Petersen, og den ældste er 75-årige Bjørn Lorenzen, som stadig er aktiv.
Padborg Frivillige Brandværn har haft tilgang af 4 nye brandmænd, som er i gang med at uddanne sig.
Forløbet går over to perioder, hvor 1. periode tager 1 måned. Her mødes man 2-3 gange ugentligt om aftenen og 4 weekender fra morgen til aften. I 2. periode uddanner man sig til røgdykker, og det forløber sig over 2 måneder.
Man kan blive optaget som brandmand, når man er fyldt 18 år.
“Bliver man optaget som brandmand i en ung alder, kan man blive ved i mange år”, fortæller vicebrandkaptajn Michael Krog, som danner par med Renee Wind, der netop har modtaget 10-års hæderstegnet i Padborg Frivillige Brandværn. ■
Fakta
- Renee Wind har modtaget 10-års hæderstegn i Padborg Frivillige Brandværn
- Hun begyndte som ungdomsbrandmand i Grænseegnens Ungdomsbrandværn. Da hun blev 18 år, overgik hun til Padborg Frivillige Brandværn.
- Arbejder på Adventure Efterskolen i Broager
- For tiden er hun på barsel, hvor hun venter barn nr to
- Kærester med Michael Krogh, der er vicebrandkaptajn
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.