Fhv. minister og højskolemand Bertel Haarder holdt et veloplagt foredrag i Bov Kirke. Foto: Ingrid Johannsen

82-årige Bertel Haarder samlede omkring 100 tilhørere i Bov Kirke, hvor han med udgangspunkt i sin nyeste bog, ”Sjælespark – om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank”, leverede et engageret foredrag om tillid, fællesskab, dannelse og demokratiets betydning.

Den tidligere minister og mangeårige Venstrepolitiker tog tilhørerne med på en rejse gennem Europas historie og dansk kultur med en klar påmindelse om, at et samfund ikke alene kan holdes sammen af love og regler.

Med inspiration fra filosoffen K.E. Løgstrup understregede Bertel Haarder, at tillid er en grundlæggende forudsætning for ethvert fællesskab.

Han advarede mod den stigende mistillid, som blandt andet præger amerikansk politik, hvor løgne, vold og selvtægt truer sammenhængskraften.

Fællesskaber findes i alle afskygninger, fra familien og de lokale foreninger til det nationale fællesskab. Det afgørende er oplevelsen af at høre til og være en del af noget større.

Kulturen kan overvinde diktaturer

Bertel Haarder fremhævede de baltiske landes frihedskamp og de store sangstævner, som var med til at holde håbet om selvstændighed levende under den sovjetiske besættelse.

Han fortalte blandt andet om Estland, hvor kultur, sang og national identitet blev afgørende våben i kampen for frihed.

Også Polen blev fremhævet som et eksempel på åndens styrke. Trods landets delinger og årtiers kommunistisk undertrykkelse overlevede den polske nationalfølelse gennem kultur, historie og den katolske kirke.

Solidaritet-bevægelsen med Lech Wałęsa i spidsen viste, hvordan almindelige mennesker med stædighed og mod kunne udfordre et tilsyneladende urokkeligt diktatur.

Den katolske kirke spillede en afgørende rolle. Selv om kirken på mange områder kunne betegnes som reaktionær, repræsenterede den noget åndeligt, som kommunisterne ikke kunne knægte.

For Bertel Haarder er troen samtidig en personlig sag.

Højskolerne gjorde almuen til folk

En væsentlig del af foredraget handlede om dansk dannelsestradition.

Bertel Haarder fremhævede Grundtvig og højskolebevægelsen, der med oprettelsen af Rødding Højskole i 1844 fik afgørende betydning for udviklingen af det danske folkestyre.

Højskolernes opgave var ikke blot at give kundskaber, men at gøre almuen til et folk med fælles historie, kultur og ansvarsfølelse. Sang, fortælling og folkeoplysning skulle styrke menneskers karakter og give dem forståelsen af at være en del af noget større.

Han understregede, at demokrati ikke er det samme som politikerstyre.

“Det danske folkestyre hviler i høj grad på de mange frivillige foreninger, andelsbevægelser og fællesskaber, hvor mennesker tager ansvar og lærer at samarbejde”, sagde Bertel Haarder, der er født og opvokset på Rønshoved Højskole.

Ordentlighed skal tilbage i folkeskolen

Bertel Haarder rettede også blikket mod folkeskolen.

Han efterlyste større vægt på karakterdannelse, ordentlighed og respekt for både lærere og medmennesker.

Det handler ikke alene om faglige kundskaber, men også om at lære børn at tage ansvar, vise hensyn og indgå i forpligtende fællesskaber.

Han advarede mod, at manglende dannelse og fælles værdier kan føre til uro og utryghed.

Samtidig understregede han betydningen af, at børn bliver fortrolige med deres egen kultur og får kendskab til andre kulturer.

Historieundervisningen skal give eleverne sammenhæng og forståelse for fortiden frem for blot en række løsrevne begivenheder.

Et spark til ånden

Bertel Haarders budskab til de omkring 100 fremmødte i Bov Kirke var, at frihed, demokrati og fællesskab aldrig må tages for givet.

Det blev et tankevækkende foredrag om, hvor stærk ånden kan være, når mennesker står sammen om noget, der er større end dem selv. ■

Peder Damgaard stillede spørgsmål under den livlige debat. Foto: Ingrid Johannsen

Se alle billederne