Gråsten-området skal have ny masterplan for 2025-2035.
Over 200 besvarede spørgeskema
Gråsten Forum udsendte i december måned spørgeskema via e-boks til alle over 18 år i Gråsten-området.
I alt 21 % af modtagerne har taget sig tid til at besvare spørgsmålene, hvilket er højt for en borgerundersøgelse som denne.
Og over 200 personer har tilkendegivet at have interesse i at give en frivillig hånd med, når der skal afvikles arrangementer i byen – af enhver art.
Al feedback på spørgeskemaet har stor betydning, derfor er alle de afgivne svar vigtige for det nye fælles projekt med idéer og udvikling for hele området. Tusind tak til alle der har taget sig tid til at svare – det betyder noget.
Lige nu bearbejdes alle svar og undersøgelsens resultat vil indgå i den kommende Masterplan for Gråsten-området 2025-2035, der ligger klar til foråret. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 10. januar 2025
Skrevet af
Louise Johnsen
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.