Artikelbeskrivelse

Mogens Dall på vej til Folketinget

Af Johanne Rønn Olesen
Formand for LandboSyd, Mogens Dall var på hjemmebane, da Venstre i Aabenraa-kredsen skulle opstille ny folketingskandidat i Stubbæk Forsamlingshus.
Den store sal var fyldt til bristepunktet, og for de 128 stemmeberettigede medlemmer
Stod valget mellem 53-årige Mogens Dall og byrådsmedlem Camilla Eva Jørgensen (23) fra Haderslev.
En ad gangen var de to kandidater oppe på talerstolen for at overbevise Venstrefolkene om, at de var den rette kandidat til posten som lokal folketingskandidat.
Der var aldrig rigtig tvivl om udfaldet, da Mogens Dall havde sikret sig borgmester Thomas Andresens anbefaling.
Da stemmerne var talt op havde Mogens Dall fået 82 stemmer, mens Camilla Eva Jørgensen fik 46 stemmer.
Det var en lettet og glad Mogens Dall, der så sejren som en kæmpe anerkendelse.
”Det føles som juleaften,” fortalte Mogens Dall, som straks var parat til at trække i arbejdstøjet.
”Der er mange cand. Polit’er på Borgen. Det er jeg ikke, men jeg kan så meget andet og er vant til at arbejde”, sagde Mogens Dall, som vil arbejde for bedre vilkår for erhvervslivet og regelforenkling i det offentlige.

Det var en glad Mogens Dall, som overbevisende vandt.

Det var en glad Mogens Dall, som overbevisende vandt.