Michael Beck har succes med at lave legepladser.

Michael laver legepladser med mennesker for øje

Michael Beck har siden 2013 haft virksomheden MB Sport & Event i Kværs, der laver legepladser. 

En virksomhed skal sælge, for at den kan drive rundt, men det er ikke salget, der motiverer ham.

Uddannet lærer 

Michael Becks arbejdsliv kan opsummeres i få ord, men indeholder meget, meget mere. 

I 2009 blev han færdiguddannet lærer. Han arbejdede i fire år fast som lærer, før han i 2013 startede sin virksomhed, MB Sport & Event. 

I flere år har han undervist og drevet virksomheden parallelt. Nu skærer han ned på undervisning, så han kan skrue op for virksomheden, der arbejder med legepladser og har fokus på mennesker.

Altid mennesker 

Er der stor forskel på at bygge legepladser og være lærer? 

Spørger man Michael Beck, er svaret nej. 

“Der har altid været mennesker i det, jeg laver. Jeg har aldrig lavet legepladser for bare at sælge. Jeg har lavet legepladser af mennesker, for mennesker,” siger han. 

På sin uddannelse lærte han blandt andet om bevægelse og idræt blandt børn og unge. 

Det har givet ham en stor forståelse for, hvordan legepladser og aktiviteter skal skrues sammen, så det giver mening for børnene.

“Som kunde har man en idé om, hvad man skal have. Jeg får dem til at tænke over, hvem det er, legepladsen laves til,” siger han. 

“Når du køber noget ved mig, så giver det mening.”, siger Michael Beck.

Som brødre vi samarbejde

Michael Beck er manden med idéerne og forståelsen for, hvordan legepladserne skal skrues sammen, så de giver mening for børnene. 

Hans bror er tømrer, og det er ham, der står for at samle det meste af legepladserne.

I samarbejde er det lykkedes dem at drive virksomheden frem. Samarbejdet har båret frugt, og Michael Beck kan nu kaste det meste af sin energi i virksomheden. Om det fortsat skal gå godt, er han ikke bekymret for. “Jeg er en meget rolig mand, og jeg ved, hvad der skal ske de næste mange måneder.” Ved siden af sin virksomhed fortsætter han med at undervise, så han kan holde sig skarp, hvis han en dag alligevel får sin daglige gang på lærerværelset. ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.